SSOP Forældrecamp gennemført med succes

SSOP gennemførte i weekenden 25.-27. september 2020 Forældrecamp i skønne omgivelser på Svejbæk Færgegård ved Silkeborg. Her fik deltagerne gennem undervisning og praktiske øvelser inspiration og input til forældrerollen, kommunikationen i familien og ikke mindst værktøjer til at håndtere stress og pres i dagligdagen.

Næste forældrecamp forventes afholdt i marts 2021 – selvfølgelig afhængig af Covid-19 udviklingen. Vi håber snarest at kunne melde de præcise datoer ud, men er man allerede nu interesseret i at reservere en plads, kan man skrive til stotte@ssop.dk.