Tilmelding til SSOPs forældrecamp i November er åben

SSOP afholder for anden gang en forældre camp, hvor forældre i veteranfamilier skal styrke deres modstandskraft overfor stress og pres i hverdagen.

Med det formål at styrke veteranfamiliers modstandskraft overfor stress og pres i hverdagen afholder SSOP i samarbejde med Familienetværket den 16.-18. november 2018 en camp for forældre med veteranbaggrund på Svejbæk Færgegård ved Silkeborg. På forældrecampen arbejder vi med, hvordan familien bedst kan håndtere en travl hverdag, løse de problemstillinger og konflikter, der opstår, samt opbygge et sundt selvværd og en god trivsel for alle familiens medlemmer.

Campen, der afholdes fra fredag den 16. november kl. 16.00 – søndag den 18 november kl. 15.00, finder sted på Svejbæk Færgegård, en gammel færgekro, der ligger i et naturskønt område ved Silkeborgsøerne.

Tilmelding sker på tilmeldingsskemaet vedhæftet denne artikel . Deltagelse er gratis. Er transportomkostningerne til campen en økonomisk udfordring, er det muligt at søge dækning af disse via .(JavaScript must be enabled to view this email address).
Der er et begrænset antal pladser på forældrecampen, og da der er rift om pladserne, sker tilmelding efter først-til-mølle princippet. Vi glæder os til at modtage din tilmelding.