Støttekoncert i Holmens Kirke

Støttekoncert i Holmens Kirke

Fantastisk musik og rørende taler satte scenen i Holmens Kirke

Hærens Musikkorps København under ledelse af gæstedirigent André Jensen spillede lørdag den 16. november 2019 op for de mange glade gæster, der havde trodset regn og blæst for at komme til koncert i Holmens Kirke til ære for vores veteraner og deres familier.

Tak til forsvarschef Bjørn Bisserup for den smukke og tankevækkende tale til veteranerne og deres familier og for opbakningen til vores arbejde.

Alle nød Musikkorpsets dejlige spil og solisten Pernille Peterssons skønne stemme og flotte fortolkning af blandt andet Judy Garlands Over the Rainbow.

Bente Holm Skov, leder af SSOPs børneprojekt fortale om SSOPs arbejde med veteranfamilierne og Luna, Martin og Jeanette gav os et indblik i, hvordan det er at leve i en veteranfamilie, og hvordan SSOP har støttet dem. Den engelske forsker, pårørende og veteran Paul Watson fra Northhumbria University fulgte op med sin egen rørende historie og resultatet af den analyse, som han har udført på baggrund af interview og spørgeskemaundersøgelser på vores sommercamp. Analysen viser resultater, som vi er meget stolte af. Det er meget vigtigt for SSOP, at vores indsats bidrager til at øge den enkeltes livskvalitet og livsduelighed, og vi vil derfor gerne fortsætte samarbejdet med Northhumbria University. Paul ser SSOPs arbejde som et ”blueprint”, han ønsker at udbrede i England.

Den dejlige koncert sluttede med, at gæsterne stående sang den bevægende Kongernes Konge. Efter koncerten var SSOP vært ved en meget velbesøgt reception.

Tak til dem der kom, og for bidragene til vores arbejde.