Nordic Race donerer penge fra ekstremløb

Nordic Race donerer penge fra ekstremløb

Støt Soldater & Pårørende modtog 10.000 kroner

I forbindelse med afholdelse af Nordic Race på Amager Fælled den 2. juni 2012 gik en del af overskuddet til Støt Soldater & Pårørende.

Nordic Race er et 6,5 km langt forhindringsløb, designet af professionelle soldater, ekstremsportsudøvere og fysioterapeuter. Sammen har de udviklet et fuldstændig vanvittigt race, og tilslutningen til løbet var overvældende stort.

Løbsarrangør Jonas Elming fortæller, at succesen var så stor, at man forventer en gentagelse til næste år med endnu mere ekstrem islæt.

De indsamlede 10.000 kroner blev overrakt af Nordic Races grundlæggere til næstformand Steen Vig Jørgensen.