Løb penge ind til Støt Soldater & Pårørende og få et gratis startnummer

Løb penge ind til Støt Soldater & Pårørende og få et gratis startnummer

Lillebælt Halvmarathon giver 500 ”gratis” startnumre til velgørenhed.

Projektet hedder "Løb for andre" og går ud på, at du skal sælge aktier
i dit eget løb, som du donere til et godt formål.

"Løb er en individfokuseret sport, hvor fokus er på den enkeltes
præstation. Lillebælt Halvmarathon mener, tiden er inde til også at
tænke på andre, når man løber. Derfor giver vi, som det første løb i
Danmark, deltagerne mulighed for både at gøre noget godt for andre,
når de løber," siger løbsleder Mads Stryhn.

De 500 startnumre bliver fordelt efter 'først til mølle' princippet.
Når løberne har tilmeldt sig "Løb for andre", får de sammen med deres
startnummer nogle aktier på henholdsvis 100 kr, 200 kr og 500 kr.
Aktierne kan både afsættes til familie, venner, bekendte eller firmaer. Der
er intet loft på, hvor mange aktier hver enkelt løber må sælge. Den
deltager, som kan sælger flest aktier, vil på løbsdagen blive præmieret. Undervejs i forløbet vil der være konkurrencer indlagt eks. Hvem der samler flest penge ind den pågældende måned. Den enkelte løber kan valgfrit donere sine aktie-penge til
henholdsvis: Støt Soldater og Pårørende, Børnecancerfonden eller
Julemærkehjemmet. Det forventes dog at løberne som minimum sælger for
1000 - 1500 kr. for at få det gratis startnummer.

Særbehandling

De deltagere, der løber for andre, får ud over et ”gratis” startnummer
også særlige privilegier på løbsdagen. Lillebælt Halvmarathon har
lavet et særligt VIP-område for løbere, der løber for et godt formål.
Her er der blandt andet fri forplejning med mad og drikke, samt gratis massage til dem, der har trætte stænger efter løbet. De får også en særlig T-shirt, så både deltagerne og tilskuerne kan se, hvem der løber for andre. Selvfølgelig får de også årets Lillebælt Halvmarathon løbe T-shirt, som alle deltagerne får.

De løbere, der ikke når at få et af de ”gratis” startnumre, kan stadig
løbe for den gode sag. Således kan alle ved tilmeldingen donere 100 kr.
til en af de tre hjælpeorganisationer. Som tak vil de på deres løbs T-shirt, som alle deltagerne får, få et bånd på ærmet der viser at de har doneret penge. På løbsdagen kan de således stadig tage del i den statement Lillebælt Halvmarathon sammen med de tusindvis af deltagere ønsker lave: Løb for andre.