KFOR 28 donerer 25.000,00 kr. til Støt Soldater & Pårørende

KFOR 28 donerer 25.000,00 kr. til Støt Soldater & Pårørende

Ved en parade 9. august viste delingen fra Livgarden, der udgjorde KFOR Hold 28, sin støtte til SSOP.

Holdet, der har været udsendt til Kosovo i 2 måneder, og ”bare” bestod af 29 mand, havde, ud over at passe sin vagttjeneste, også formået at arrangere den traditionelle DANCON march, med deltagelse af alle fra Camp Novo Selo. Hele 800 deltog i marchen, hvilket indbragte ikke mindre end 25.000,00 kr. Meget imponerende.
Kaptajn Manaenkov overrakte den flotte donation til formanden for SSOP.

Ved overrækkelsen ønskede formanden for SSOP holdet velkommen hjem, takkede dem for den store og gode indsats – og naturligvis for den flotte donation – og ikke mindst for tanken bag.