ISAF Hold 15 donerede penge på flagdagen

ISAF Hold 15 donerede penge på flagdagen

I forbindelse med Kontingentparaden den 5. september, overrakte ISAF hold 15 overskud fra deres DANCON-march til Støt Soldater & Pårørende.

Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med paraden ved Gothersgade Kaserne, inden ISAF 15 begav sig ud på marchen gennem et smukt flagpyntet indre København og frem til Rådhuspladsen.
ISAF 15 havde valgt at dele deres over 100.000 kr. store overskud i to donationer, til hhv. ”Rigshospitalets Kræftafdeling for Børn” og ”Støt Soldater & Pårørende”.
Begge parter takkede hjerteligt for den fornemme donation, og SSOP’s formand, Jan Brun Andersen, ønskede holdet velkommen hjem og udtrykte på foreningens vegne dels stor taknemmelighed over den store donation på 54.728,45 kr., og dels dyb glæde over at den stolte tradition bæres videre: at stærke soldater har hjertet på rette sted!