En del af firmaet.
Nicolai Thorsell fra ISS overdrager pengene til formanden for SSOP, Jan Brun Andersen, ved Det Nationale Monument.

En del af firmaet.

ISS indsamlede 20.000,00 kr. som de fordelte til veteranhjemmet i Fredericia og Støt Soldater og Pårørende.

Med den tiltagende udlicitering af opgaver i forsvaret, er der sikker mange, der har været nervøse for, ja måske endog tvivlet på, om ”de fremmede” har kunnet falde ind i ånd, tradition, historie – den firmakultur, der nu præger en gammel institution som forsvaret.
Et er at levere mad til 15.000 ansatte i forsvaret , god mad. Et er at få gjort rent på mere end 500.000 m2, stå for værelsesudlejning, arealpleje af mere end 30 millioner m2. grønne arealer m.v., noget ganske andet er, som ganske ny, at leve sig ind i kulturen og ånden.
Ved de netop afholdte arrangementer i forbindelse med fejring af hærens 400 års jubilæum viste ISS, der er ansvarlig for de militære etablissementer på Fyn og i Jylland, at den bekymring kan vi godt glemme. ISS indsamlede 20.000,00 kr. som de fordelte til veteranhjemmet i Fredericia og Støt Soldater og Pårørende. Ikke kun en flot økonomisk gestus, men nok så væsentligt et klart signal om, at man har fuld forståelse for firmakulturen i forsvaret. At støtte op om veteraner er ikke kun en sag for de offentlige myndigheder og de mange frivillige – nej, det er i nok så høj grad en sag for de mange, der til dagligt har sin gang på forsvarets mange etablissementer.
En stor tak til ISS for både pengene, men nok så meget tak for tanken. Og velkommen i familien.

Med venlig hilsen
De frivillige bag Støt Soldater og Pårørende og veteranhjemmene