Telefon: 51 21 23 24 | E-mail: [email protected]

Monument over danmarks internationale indsats

Monument over danmarks internationale indsats

Etableringen af Det Nationale Monument har gennem længere tid været omtalt i diverse indlæg i både foreningsblade og på hjemmesider, og mange af jer har givet lagt turen forbi Kastellet for at følge det indledende arbejde, eller været inde på Kastellets hjemmeside, hvor projektet kan følges i både tekst og billeder – Og nu er hele projektet kommet så langt, at Statsministeren torsdag den 7. april kan lægger grundstenen.

Det er naturligvis en begivenhed som fortjener stor opmærksomhed, hvorfor jeg naturligvis skal opfordre så mange som muligt til at komme og overvære denne store begivenhed.

Dem af jer, der har lagt vejen forbi, vil også have erkendt, at det endnu er stærkt præget af at være en byggeplads, hvorfor der ikke er plads til, at vi alle stiller med faner og fanekommandoer . I Komiteen for Det Nationale Monument er der derfor udvalgt et repræsentativt udsnit af faner, der kan repræsentere de organisationer m.v., til hvis ære monumentet er opført. For Danske Soldater- og Marineforeninger har vi bedt Samvirket i København om at forestå denne del af ceremonien.

Alle detaljer for dagen er endnu ikke på plads, men møder I op klokken 0900 den 7. april, vil i med sikkerhed kunne få hele det flotte arrangement med.

Tag familie, venner, gode naboer, bekendte – ja alle med – det fortjener både monumentet og veteranerne.

​Se billeder fra byggepladser.