Telefon: 51 21 23 24 | E-mail: [email protected]

Hjem fra krig - og hvad så?

Hjem fra krig - og hvad så?

Udviklingsforløb med fokus på arbejde, idræt og fællesskab for tidligere udsendte soldater med fysiske eller psykiske skader.

Tekst: Bo Therkildsen

Orienteringsmøde om kursusforløbet på veteranhjem i Trekantsområdet den 16. februar kl. 17.00. Denne del er kun for veteraner med PTSD.

Handicapidrættens Videnscenter og Soldaterlegatet arrangerer et personligt udviklingsforløb bestående af 2 ugers intensivt kursus på Hou Søsportscenter efterfulgt af 3-6 måneders opfølgning. Forløbet retter sig mod tidligere udsendte i international militær mission, som er vendt hjem med en fysisk eller psykisk til skade. Danmark har med sine militære indsatser især på Balkan, i Irak og i Afghanistan fået soldater hjem, der har pådraget sig en fysisk eller psykisk skade som følge af udstationeringen. Indtil nu er 70 soldater vendt hjem fra Afghanistan med varige fysiske mén, 10 fra Balkan og 10 fra Irak. Dertil kommer et ukendt antal med så store psykiske skader, at det påvirker deres hverdag.

Regeringen har med sin Veteranpolitik fra oktober 2010 sat fokus på udfordringen med at hjælpe de hjemvendte soldater til rette i samfundet igen. Handicapidrættens Videnscenter har uafhængigt af det set en mulighed for at bruge de erfaringer og den viden, Videnscentret har samlet om tilpasset idræt, det rummelige arbejdsmarked og et aktivt fritidsliv til at sammensætte et intensivt forløb for foreløbig 18 skadede soldater. I samarbejde med Soldaterlegatet har Videnscentret sammensat et forløb bestående af både intensivt kursus med indkvartering i Hou Søsportscenter og et program bestående af masser af idræt, undervisning, personlige samtaler og fællesskab deltagerne imellem.

Derefter vil konsulenter fra Handicapidrættens Videnscenter følge op på hver enkelt deltager. Det kan være hjælp til samtaler med kommune, hjælp til at finde et job, hjælp til at komme i gang med idræt eller fritidsinteresser mm.

Er du interesseret i at løse/høre mere om forløbet Hjem fra krig - hvad så? kan du kontakte Handicapidrættens Videnscenter på tlf.: 46 34 00 00.

Se brochure om projektet her.